Ndofta dote me kujtosh ndonjehere
kur te bjere debore perseri
si nje rreze ngrohte qe hyra pa ndjere
pa cka se emrin akoma s'ma di
Do te mbetem per ju gjithmone i panjohur
s'cuditem aspak qe ndodhi keshtu
ju vinit nga malet-akullnaje e ftohet
une me debore ne supe gjithashtu
Tek shpiza buz udhes ndezem fenere
u ngrohem,u prehem e gjetem qetesi
ju mendonit ate cast_"sikur te ish' pranvere"
ndersa une ju flisja per vjeshten me shi...
Nuk e di pse u ndame ne agim me keqardhje
nga ky kujtim une akoma nuk vuaj
Nje buzeqeshje ngrohte pas stuhise me debore
nen qiellin e kalter mbetem prape te huaj..
Por ndofta dote me kujtosh ndonjehere
kur te bjere debore perseri
si shtegetar i cuducem qe troket ne dere
dhe sjell se largu rrebelen stuhi...

Δεν υπάρχουν σχόλια:
Δημοσίευση σχολίου